Vasanthi

Geen producten gevonden




Vasanthi er en nystartet dansk lampevirksomhed som kun har eksisteret siden 2013, men allerede nu har formået at fremstille nogle flotte lamper, der alle baserer sig på inspiration fra den store tradition der er i Thailand for at fremstille håndlavede produkter med lys. Filosofien bag Vasanthi er i høj grad, at deres lamper skal være fremstillede i hånden hvorfor en lampe fra Vasanthi hvorfor hver enkelt lampe er helt unik, og ingen er helt ens.

Besøg Vasanthi's hjemmeside her www.vasanthi.dk

Populære lamper fra Vasanthi

Den mest opsigtsvækkende lampeserie fra Vasanthi er deres Yarnbomb by Tine Mouritsen. Yarnbomb serien fås både som pendel, bordlampe og gulvlampe i skøn egetræ. Selve produktionen foregår i Thailand, men deres lamper bærer et naturligt skandinavisk præg der med sit kuglerunde design vil kunne passe ind i alle hjem. En moderne lampe til det stilsikre, hvor design og kvalitet er i højsædet. 

Vasanthi's største designere

Lamperne fra Vasanthi er desígnet af Tine Mouritsen der kombinerer de thailandske traditioner med et stilrent skandinavisk islæt. Tine Mouritsens Yarnbomb serie, i natur eg, er inspireret af en traditionel garnnøgle. I designet af lamperne fremgår den velkendte trådeteknik fra Vasanthi i lampernes evne til at skabe et utal af mønstre der både giver lamperne liv, men samtidig også er meget æstetiske at se på. Det kan man tydeligt se på Yarnbomb Pendel, som fås både i en lille, mellem og stor model. Designet og fusionen mellem Thailand og den skandinaviske stil er udtryk for Vasanthi’s kærlighed til begge lande, hvor lampernes æstetik og kvalitet er uovertruffen.

Den flotte historie om Vasanthi

Historien om Vasanthi er historien om et ægtepar og deres rejse til Thailand og Sri Lanka i 2012. Hanne og Jacob opdagede under disse rejser, hvordan dragende håndlavede lyskæder, lamper og figurer oplyste aftenerne og satte en hyggelig stemning.  I 2013 tog de på ny til Thailand, denne gang på forretningsrejse for at indkøbe og skabe deres egen forretning, Vasanthi. Navnet har også rødder i østen, da Hanne er født på Sri Lanka, hvor hendes fødenavn var netop Vasanthi. På denne måde er cirklen fuldført for firmaet der får alle lyskæder og lamper håndlavet i Thailand, hvorfor ingen er ens, alt er unikt.